mandag den 30. august 2010



Hej alle sammen!

Nu er det mandag og det har været en rigtig god dag!
Jeg har ikke været helt med i min engelsk time fra starten, så har ikke haft så gode karakter i engelsk. Men i dag fortalte min badmintons træner at de havde ændret sig og jeg nu er 100 procent med på holdet og kan spille med i badmintonskampene, der starter på onsdag! herovre er der nemlig sammenhæng mellem skolen og sporten efter skole, hvis du ikke har gode nok karakter i skolen, kan du ikke være med i turneringerne efter skole med din sport.

I lørdags var mig og Anna ude og få ordnet negle, rigtig lækkert! bagefter hentede Lynn og John os og vi tog i biografen og så en god film (husker ikke navnet).
Bagefter tog vi på in-n-out, en god fastfood restaurant. På vejen hjem begyndte det ellers bare at lyne og tordene. Lynene er ikke lige som hjemme, herovre lyser hele himlen op hver gang der kommer et lyn, så det var rimelig fasinerende syntes jeg!
Så blev det ellers søndag og Anna skulle ud og slå nogle bolde på golfbanen, og jeg egentlig bare skulle lave lektier. Kl. 4 tog vi ud og handlede ind til aftensmad, som bestod af en mellem ting mellem svenske kødboller og dansk hakkebøf, kartofler, syltetøj, stegte bløde løg og brunsovs. Vi købte noget feta, vi troede smagte okay, det viste sig så at det var virkelig dårligt, det fandt vi så ud af efter vi havde puttet det i kødet! den brunesovs smagte heller ikke lige så godt, men det lignede fuldstændig dansk og svensk mad og det blev vi enige om at det var det vigtigste :D vi blev alle positivt overrasket, da vi smagte på alt maden, og det var helt sikkert noget min amerikanske familie kunne lide så det var dejligt!
Jeg ved ikke med Anna, men jeg fik da i hvert fald lidt følelsen af hjemve, da jeg lugtede til de stegte bløde løg, som lugtede præcis, som hver evig eneste fredag hjemme i mit hus (:

Denne her uge blev den helt store sports uge, i dag og onsdag har Anna en golfturnering og jeg har badmintonsturnering onsdag og torsdag, fredag starter så det helt store high school football turneringer, så det blev viildt spændende at se! og det er noget alle snakker om på de forskellige high schools. I weekenden ved jeg endnu ikke hvad der skal ske, men vil da nyde at vi ikke skal i skole mandag (:

Det var alt hvad jeg havde, håber I har det godt derhjemme (:

PS. Jeg var den heldige at få et brev fra mine savnede bedsteforældre denne uge, så dem vil jeg lige sige mange tak til og love at jeg nok skal svare tilbage hurtigst muligt!

Knus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar