lørdag den 7. august 2010

Hej alle sammen!

Nu har jeg endelig fået internet på min egen computer, så jeg er fri for at tage på McD hver gang jeg skal bruge internet.

Der er sket så meget, så ved snart ikke, hvad jeg skal skrive!

Jeg sagde farvel til mine forældre og min storebror d. 21 juli og så gik vejen engentlig bare fremad mod noget, jeg ikke rigtig brød mig om! Jeg blev i hvertfald hurtig enig med mig selv om, at det jeg havde gang, var jeg ikke gammel nok til! Jeg savnede mine forældre utrolig meget, og tror også det var det der gjorde at jeg blev lidt halv syg i flyveren og kastede op.
Men selve flyveturen gik rigtig godt og der var ingen problemer, lige indtil jeg skulle hentes af min værtsfar. Jeg havde endelig forventet at han ville stå og vente på mig uden for lufthavnen, men nej, jeg kom ned til det sted, hvor jeg skulle tage min kuffert og der var ingen mand, der kiggede efter en pige med EF taske og t-shirt. Så jeg blev endelig bare stående og ventede i en halv time, ikke lige hvad man havde lyst til efter at have kastet op og grædt i 15 timer, men der var heldigvis nogen rigtig søde mænd, der arbejdede i lufthavnen, som jeg snakkede med.
Jeg stod i en time og der skete ikke rigtig noget, men fik så hjælp af lufthavns personalet, så jeg kunne ringe til min værtsfamilie. Vi fik styr på det hele og fandt ud af at EF havde givet nogle forkerte informationer om, hvor jeg ville ankomme. Jeg blev hentet af min søde værtsfar og kom ellers bare hjem og i seng.

Den første morgen var meget underlig og turde ikke rigtig gå ud af mit værelse, så gik ellers bare i gang med at pakke ud. Min værtsmor bankede på og jeg fik lige den krammer, som jeg trængte til, så det var rart!
Det er lidt svært at beskrive, men de første dage var meget forvirrende. Om morgen græd jeg, manglede tryghed, manglede mine forældre, alt var bare forkert og kunne ikke helt forstå, hvad det var jeg havde gang i. Så gik dagen og om aftenen, hvor man lå i sin seng, havde man bare den FEDESTE fornemmelse i maven og det hele var bare super godt! sådan foregik mine første 4 dage her i Amerika.

Nu er der gået 17 dage ca og det er virkelig fantasktisk! min familie er super god og Anna min rumie fra Sverige er ankommet. Hun er rigtig sød og vi klinger rigtig godt sammen, så det er rart.

Jeg startede på Queen Creek High School d. 28 juli og det vil jeg så, fortælle jer lidt om.
Jeg står op ca. kl 5.30 hver morgen, spiser og gøre mig færdig til kl 6.15, hvor jeg så skal gå hen til min gule skolebus, som samler min vej op kl. 6.30. Så er vi på skolen kl.7, hvor vi så lige har en halv time til at gå lidt rundt og kigge.
Kl. 7.30 starter min første time Design and Merch, som er rigtig godt, så har jeg ellers dans, yearbook(laver bogen, som alle får i slutningen af året, med billeder i), engelsk, historie og klaver. Min skoledag slutter kl. 2, hvor man tager sin skolebus hjem igen.

Her på mandag starter jeg på Volleyball, så det skal nok blive spændende. Vi er spiser fastfood hver dag, så det volleyball bliver nød til at være spændende, jeg vil helst ikke ligne en burger, når jeg kommer hjem til Danmark igen.

I morgen skal Anna og jeg ud og shoppe, det skal nok blive hyggeligt. Alt er helt vildt billigt her, så det er faktisk ikke særlig godt :D

Nu vil jeg slutte og håbe på at I har fået et lille indblik i min hverdag, her i Amerika!

Ps jeg kan informere jer om at der er utrolig varmt, over 40 grader hver dag, det er herligt, men stadig liidt for varmt!

4 kommentarer:

  1. Uha... Det lyder som om, du har det godt der ovre - på trods af de hårde dage i begyndelsen :) Men vi vil altså gerne snart se nogle billeder her hjemme!

    Nyd tiden, mens du kan. Før du ved af det, skal du hjem igen :) Vi snakkes. /Brormand.

    SvarSlet
  2. Hej Sofie
    Det var lidt af en barsk start på dit ophold i USA, men hvor er det dejligt at høre at du er ovenpå igen - vi tænker meget på dig :) Jeg er sikker på at det bliver den bedste beslutning du har taget, med fantastiske oplevelser og venner for livet.
    Knus fra Anette (Ida's mor)

    SvarSlet
  3. Hej Sofie..
    Det er rigtig skønt endelig at høre fra dig! Jeg savner dig meget, og savner at have huset fuldt af skrigene tøser. Håber du har det ligeså godt som Kimmie. Pas godt på dig selv min pige! :)
    Knus Mia

    SvarSlet
  4. Hej stampe!
    Jeg ved præcis hvordan du følte!!
    Jeg håber du får det godt, og jeg vil altid gerne snakke med dig! :D det er så fedt at snakke med andre i samme situation!
    I looove you and miss you!
    Kimmie <3

    SvarSlet